Kr. Himmelfart med islandsk vejr
Det har været en rigtig dejlig Kr. Himmelfartsdag. Vi har alle haft fri, en sjælden begivenhed for tiden, og vi har haft det superhyggeligt på trods af det yderst omskiftelige vejr, fra voldsom regn til voldsom hagl og til sol.
Pga vejret, der var dårligst til formiddag, blev det ikke en havedag. Vi skulle ellers have nusset om terrasserne og gjort dem helt lækre til sommeren.
Istedet var formiddagen en rigtig legedag på stuegulvet. Først havde vi en lang fantasifuld leg i en verden med en savanne, dyr, en markedsplads med frugt og grønt, Peter Plys' hus med rutschebane og Grisling og en brandbil.
Derefter havde vi en god leg med Briotoget, der kører som det aldrig har kørt før - på skinner... :)
Derudover bagte vi boller til formiddag og lavede chokolademousse til eftermiddag.
Resten af eftermiddagen tilbragte vi i skoven og Bøllemosen, da vejret var blevet lidt mere opholdsvejr, selvom det var koldt. Sidst på eftermiddagen kom mormor og morfar på besøg efter golfbanen, så kunne man da heller ikke ønske sig mere af den dag.
Vi holder tungen lige i munden og balancerer fint hele vejen til et afsluttende cirkusspring til far!